Oplysningstiden er kendt for sin optimistiske tro pa den menneskelige fornuft, pa nytten af viden og oplysning. Mindre kendt er derimod dens fascination - bade i tAenkningen og i kunsten - af det irrationelle og af eksperimenter, ikke mindst med krop og sanser, samt af store (sublime) folelser.Bogen fokuserer pa denne oplysningens dialektik med tableauet som pejlemAerke. I tableauet taler kroppen med sit stumme sprog om folelser og ideer, der ikke kan udtrykkes pa anden made. Pa en gang klart i sit motiv og uudgrundeligt i sit udtryk. Tableauet betegner en ny folsomhed over for visualitet og bevAegelse, tid og vAeren i kunsten og en sAerlig respekt for den subjektive tilegnelse.Med tableauet som ledetema nylAeses centrale vAerker af nogle af de fremmeste eksponenter for oplysningsprojektet: filosoffen Denis Diderot, dramatikeren Gotthold E. Lessing og forfatteren Jakob Lenz.
